Filosofi og vision - Ribehøj Biohotel Skip to content

Tanker der former fremtidens Ribehøj

Filosofi og vision

Karina og Carsten Kjær ved velkomstskiltet til Ribehøj Biohotel

Kære gæst

Siden 1931 har familien Kjær budt gæster, fra nær og fjern, velkommen hjemme på Ribehøj. Med rødder tilbage til dengang er det vores ambition at skabe en naturlig oase af gastronomi og wellness, hvor den jyske gæstfrihed ikke er til at tage fejl af.

For os handler Ribehøj om meget mere end rammerne for et ophold. Det handler om at skabe et sted med sjæl – et sted, hvor naturen er en del af oplevelsen, og hvor du som gæst kan mærke den varme, ro og hjemlighed, der altid har kendetegnet stedet.

I dag driver vi Ribehøj som 3. generation, men altid med den samme respekt for traditionerne og naturens ressourcer. Vi ser det som vores ansvar at give videre – både til de gæster, der besøger os, og til de kommende generationer, der skal leve af og med den samme natur.

Biohotel

Betegnelsen ”Biohotel” er langt fra tilfældig – og fortæller noget helt essentielt om Ribehøj. Gennem generationer har vi bygget og udviklet på et fundament af naturens egne materialer.

Helt konkret bygger vi i allergivenlige materialer som træ, sten og sand. Vores konstruktioner er isoleret med træ og fåreuld, og både facader, tage og indvendige detaljer er opført i træ fra Norden.

Selv i de små detaljer møder du naturens materialer: senge i træ og sten, dyner og puder fyldt med naturmaterialer samt sengetøj og håndklæder i 100 % biomaterialer. Alt sammen for at skabe en unik stemning og en naturlig ro.

Søsuite Superior

Vores filosofi

Vi er opvokset og uddannet med naturen helt tæt på – et sted, der giver os livskvalitet, glæde og jordforbindelse. Som 3. generation på Ribehøj føles det derfor som det eneste rigtige at drive hotellet i pagt med naturen og efter principper, der bygger på omtanke for de ressourcer, vi alle deler.

Et ophold hos os skal være mere end bare overnatning – det skal være forkælelse og diskret luksus midt i naturens rigdom. Vores køkken arbejder ambitiøst med sæsonens bedste råvarer, og vores suiter er indrettet til at skabe ro, nærvær og fordybelse, langt væk fra hverdagens krav og forpligtelser.

Vores mål er at skabe et biohotel, hvor naturen, roen og den jyske gæstfrihed smelter sammen, og hvor man som gæst må konstatere: ”Livet er slet ikke så ringe endda.

Ribehøj jacuzzi

Naturlig omtanke

Vi arbejder hver dag på at gøre Ribehøj mere selvforsynende. Fra vores eget vaskeri, hvor vi dagligt vasker og ruller alle tekstiler, til urtehaver og marker, der leverer sæsonens friske råvarer til køkkenet, og vores vingård med mere end 20.000 vinstokke, der giver druer til vores egne smagfulde vine. Det vi ikke selv kan dyrke eller fremstille, køber vi så vidt muligt lokalt og altid i sæson.

Vores biomasse-varmeværk drives af bæredygtige biobrændsler i form af flis og træpiller, som sikrer en stabil og ansvarlig varmeforsyning. Vi genanvender og omdanner madrester til biodynamisk oliebrændsel, og al vores strøm kommer fra CO2-neutral og vedvarende vindenergi fra Norlys.

For os er det ikke et projekt eller en trend, men et udtryk for naturlig omtanke og dyb respekt for naturen, båret af et oprigtigt ønske om at skabe rammer, hvor både gæster og omgivelser kan trives.

Vinbonde Christian Kjær i vinmarken

Vores vision

Ribehøj er drevet af en skabertrang, hvor hver dag bringer nye ideer, inspireret af stedets historie, naturens skønhed, gastronomiens glæde og det gode værtskab.

Vi ønsker at skabe en tidløs boble – et sted, hvor sjælen finder ro, og hvor gæsterne får mere, end de forventer. Intet overlades til tilfældighederne; alle nye initiativer tager udgangspunkt i vores filosofi og vision om et resort i harmoni med naturen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hjemme på Ribehøj.

De bedste hilsner
Karina og Carsten Kjær

Restauranten på Ribehøj
Følg os på Instagram

Vores dygtige medarbejdere

Team Ribehøj

Hjemme på Ribehøj er det vores fantastiske team, der bærer oplevelsen. Hver eneste af vores dygtige medarbejdere er udvalgt til at udfylde en vigtig rolle i et fællesskab, hvor jysk gæstfrihed gennem generationer har været det naturlige omdrejningspunkt. Med blik for detaljerne og et oprigtigt ønske om at skabe mindeværdige oplevelser, er det deres mission at gøre jeres ophold på Ribehøj til noget helt særligt.

Book ophold