Generel information
Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest får fra vores gæster. Vi har samlet praktisk information om jeres ophold, faciliteter og services, så I hurtigt kan finde det, I søger. Skulle I have andre spørgsmål, så sidder vi klar på mail og telefon alle ugens dage fra kl. 8-15.
Et ophold kan afbestilles eller ændres ved henvendelse direkte til Ribehøj enten via telefon eller mail senest 5 dage før ankomst. Ved afbestilling senest 5 dage før ankomst refunderes eventuelle forudbetalinger med det fulde beløb.
Ved afbestilling på grund af akut sygdom, dødsfald i nærmeste familie eller ulykkestilfælde kontaktes Ribehøj, og der indgås en aftale om refundering. Ved udeblivelse fra et booket ophold, der er bekræftet af Ribehøj, opkræves det fulde beløb for opholdet.
Find flere informationer i vores handelsbetingelser
Der er aircondition i alle værelser og suiter.
Vi ønsker at give jer den bedst mulige oplevelse og tilpasser gerne menuen ved allergener eller særlige behov – husk blot at informere os i god tid før jeres besøg.
Vi gør opmærksom på, at vi desværre ikke tilbyder veganske retter.
Indtjekning kan ske fra kl. 15.00 på ankomstdagen, og udtjekning skal ske senest kl. 10.30 på afrejsedagen.
Hvis I ankommer mellem kl. 12.00 og 14.00, er der mulighed for at nyde en frokost i restauranten. Husk at reservere bord på forhånd.
Der er badekåber og slippers til fri afbenyttelse i suiter med jacuzzi.
En skål med sæsonens friske frugter indgår altid i opholdet og står klar på værelset ved ankomst.
Der er føntørrer tilgængelig i alle værelser og suiter.
Vi gemmer glemte ejendele i 30 dage, hvorefter de doneres til genbrug. Har du glemt noget i forbindelse med dit besøg på Ribehøj så kontakt os mellem kl. 8.00 og 15.00 på:
+45 75 39 85 32
info@ribehoej.dk
Vi ønsker, at alle vores gæster skal føle sig velkomne på Ribehøj.
Der findes et handicaptoilet i restauranten.
Selvom vi ikke har værelser, der er fuldt indrettet som handicapvenlige, er Oasen 2 den bedst egnede for gæster med fysiske udfordringer. Den byder på ekstra god plads og nem adgang, hvilket giver de bedste rammer for et komfortabelt ophold.
Mod forudbestilling samt et tillæg på 350 kr. er jeres hund også velkommen på Ribehøj.
Hunde må dog ikke medbringes i reception og restaurant.
Der er håndklæder til fri afbenyttelse på alle værelser.
I alle vores suiter findes der en privat jacuzzi på terrassen, som står opvarmet og klar ved ankomst.
Bemærk, at Bjælkeværelserne ikke har jacuzzi.
På værelset findes en elkedel – og som en del af opholdet tilbyder vi et udvalg af kaffe, the og kakao, så I har mulighed for at brygge en kop varmt, når I ønsker det.
Vi sidder klar til at hjælpe alle ugens dage fra kl. 8.00 – 15.00 på:
+45 75 39 85 32
info@ribehoej.dk
Vi har pt. opsat ladestandere ved Panoramasuite Superior, Søsuite Superior, Panorama- og Søsuiterne, hvor det med OK’s app er muligt at lade fra kl. 00.00–06.00.
Gæster i øvrige suiter og værelser kan benytte andre ladepunkter på Ribehøj, så det altid er både nemt og bekvemt at få ladet bilen – uanset hvilket ophold du vælger.
Alle værelser og suiter er udstyret med minibar med et udvalg af forfriskninger og snacks.
Prisliste findes i velkomstmappen.
Morgenmad indgår i opholdet og serveres i restauranten alle ugens dage fra kl. 8.00 – 10.00.
Vi kan desværre ikke tilbyde at servere morgenmad på værelset.
Vi har masser af parkeringspladser og der er gratis parkering på Ribehøj.
Skal du bo i vores Bjælkeværelser, Oasen, Bjælkesuiten eller Pejsesuiten parkeres ved restauranten, som ligger i umiddelbar forlængelse af de nævnte værelser og suiter.
Skal du bo i Panoramasuite Superior, Søsuite Superior, Panorama- eller Søsuiterne, har du parkering lige ved døren.
I kan nyde vores populære Ribehøj Tapas som roomservice direkte i suiten. Bestilling i receptionen.
Alle vores værelser og suiter er røgfri.
Der findes et rygeområde udenfor restauranten, til venstre for indgangen.
Alle værelser og suiter er udstyret med en sikkerhedsboks til opbevaring af personlige ejendele.
Som standard har alle værelser og suiter Smart-TV, hvor I kan se både film og serier.
På alle værelser og suiter forefindes strygejern og strygebræt.
Vi tilbyder transport til og fra restauranten for vores gangbesværede gæster. Har I brug for denne service, så kontakt os venligst i forvejen, så vi kan sikre en tryg og behagelig oplevelse.
Med i opholdet følger en flaske velkomstbobler, som står afkølet og klar i minibaren ved ankomst.
På alle værelser finder I vores egen serie af wellnessprodukter: Shampoo, Conditioner og Body Lotion.
Der er gratis WiFi overalt på Ribehøj.
For at ændre eller annullere din booking bedes du kontakte os på:
+45 75 39 85 32
info@ribehoej.dk
Receptionens åbningstider:
Alle ugens dage fra kl. 8.00 – 15.00
Restaurantens åbningstider:
Frokost (alle ugens dage) kl. 12.00 – 14.00
Aften (søndag – onsdag) kl. 17.30 – 22.00
Aften (torsdag – lørdag) kl. 17.30 – 23.00
Bemærk: Bordforespørgsel nødvendig.
Vores dygtige medarbejdere
Hjemme på Ribehøj er det vores fantastiske team, der bærer oplevelsen. Hver eneste af vores dygtige medarbejdere er udvalgt til at udfylde en vigtig rolle i et fællesskab, hvor jysk gæstfrihed gennem generationer har været det naturlige omdrejningspunkt. Med blik for detaljerne og et oprigtigt ønske om at skabe mindeværdige oplevelser, er det deres mission at gøre jeres ophold på Ribehøj til noget helt særligt.
This video can only be watched on YouTube.
Watch on YouTube